Om at vende tilbage - på en ny måde
Et kort refleksionsindlæg efter mit oplæg på hospitalskolen – samme sted hvor jeg selv engang var indlagt som barn i psykiatrien.
9/11/20251 min read


At vende tilbage – på en ny måde
Jeg holdt oplæg for hospitalskolen i forbindelse med deres pædagogiske dage – det sted, hvor jeg selv engang var indlagt og elev. At stå der i dag som oplægsholder føltes som en milepæl.
Jeg delte om min tid som elev og som barn indlagt i børne- og ungdomspsykiatrien, de redskaber jeg fik med mig – og hvordan jeg bruger dem i dag i mit eget arbejde med børn og unge. Jeg talte om rammesætning, indtryk når man er belastet, relationer, og hvor vigtigt det er at lytte.
Det var både rørende at gense mennesker fra en anden periode af mit liv – og inspirerende at høre de mange gode spørgsmål og refleksioner fra lærerne.
Jeg er nysgerrig: Hvad er det vigtigste redskab eller erfaring, du selv tager med dig i mødet med børn og unge?
- Mathias
Følg gerne med på LinkedIn og Facebook - der deler jeg jævnligt ud af mit arbejde
Mathias Vinsten Munk

