Om optælling af ufrivilligt skolefravær

Hvor mange børn skal forsvinde, før vi gider undersøge det?

Før vi gider undersøge det?

Måden vi opgør skolefravær på er fuld af blinde vinkler

I Danmark måler vi fravær i procenter. Men når tallene offentliggøres, bliver alt over 10 % ofte lagt i én samlet kasse: +10 %

Derfor kan vi ikke se forskel på, om et barn har 11 %, 50 % eller 100 % skolefravær.

Konsekvensen? Vi mangler reelt viden om, hvor mange børn der slet ikke er i skole. Der er store skyggetal.

⸻

Mit eget fravær blev aldrig registreret – det samme gjaldt flere af mine venner.

Så jeg får lyst til at spørge: 𝘏𝘷𝘦𝘮 𝘷𝘦𝘥 𝘦𝘨𝘦𝘯𝘵𝘭𝘪𝘨, 𝘩𝘷𝘰𝘳 𝘮𝘢𝘯𝘨𝘦 𝘣ø𝘳𝘯 𝘥𝘦𝘳 𝘧𝘰𝘳𝘴𝘷𝘪𝘯𝘥𝘦𝘳 𝘧𝘳𝘢 𝘴𝘬𝘰𝘭𝘦𝘯?

Hvem tæller dem, som aldrig træder ind på skolens matrikel?

Svaret er nok desværre: ingen.

Jeg er overbevist om, at problemet er langt større, end vi tror.

⸻

Jeg har netop set alle afsnit af Skolens tabte børn færdig – og derfor er jeg vildt glad for, at der kommer fokus på ufrivilligt skolefravær.

I det sidste afsnit sad jeg selv i aulaen sammen med forældrene, børnene og fagfolk. Der var en helt særlig og meget ærlig stemning.

Jeg spejlede mig i mange af fortællingerne — minder fra mit eget skolefravær kom tilbage, som jeg næsten havde fortrængt.

Og det var smukt at blive mindet om, at livet kan vende — når man får de rigtige rammer.

⸻

Tak til forældrene og børnene, der har taget os med ind i noget så sårbart og ærligt. Jeres mod gør samtalen mulig — og det giver håb.

Håb, fordi I har vist, at det ikke handler om dårlig opdragelse eller manglende vilje.

Her møder vi de skønneste børn og ressourcestærke forældre — som alligevel ender i ufrivilligt skolefravær.

Det viser, at det ikke er familien, men rammerne i skolen, der er problemet.

Vi har brug for bedre rammer — ikke bebrejdelser.

Mathias Vinsten Munk