Om solsikkesnoren
Jeg skrev dette indlæg i sommers, hvor solsikkesnoren pludselig kom i modvind. Det blev et forsøg på at give en anden stemme til samtalen. Efter jeg havde skrevet dette indlæg, blev jeg inviteret ind til Go´ morgen danmark for at tale om solsikkesnors debatten
7/17/20252 min read


Hvorfor er det pludselig blevet kontroversielt at tage hensyn?
jeg har som mange andre fulgt med i den nye debat om solsikkesnoren
Og jeg må sige… jeg er rystet!
Jeg ser voksne mennesker der udskammer og kritisere hinanden
Fordi at deres barn bærer en nøglesnor med solsikker.
Vi taler om en snor.
Et lille signal om, at man har et usynligt handicap – og kan have brug for lidt mere tålmodighed. Lidt mere forståelse.
⸻
Jeg læser kommentarer som:
“Jeres børn skal lære at stå i kø!”
Men vi har misforstået pointen:
Solsikkesnoren er ikke en genvej
Det er ofte den eneste vej.
Den eneste vej ind i oplevelser som Tivoli, Lalandia – eller bare et indkøbscenter.
Det handler ikke om at springe over.
Det handler om at kunne være med.
⸻
Og nej – solsikkesnoren giver ikke automatisk adgang til at springe køen over.
Det kræver et særskilt “vis-hensyn-kort” via ledsagerordningen.
⸻
Men hvad ved jeg om, hvordan det føles?
Jeg har egentlig ikke lyst til at dele det her.
Men jeg tror, det forklarer noget vigtigt.
⸻
Da jeg var yngre, havde jeg det meget svært med skiftetøj og offentlige toiletter
Jeg brugte handicaptoiletter – for tryghed, for ro, for at undgå andres blikke. Ofte stod en voksen fra min specialskole udenfor.
En dag, da jeg kom ud fra handicaptoilettet på en strand, stod der en ældre dame og en mand.
Damen hidsede sig op og råbte
"Kæmpe idiot!"
"Dit lille svin!"
…og flere ting, jeg helst ikke gentager.
Hun mente, at jeg ikke havde ret til at bruge handicaptoilettet - da hun ikke kunne se at jeg var handicappet. (Hun havde i øvrigt ikke selv et synligt handicap)
Jeg prøvede at forklare.
Men jeg blev så bange og overvældet, at jeg tændte af.
Min pædagog måtte holde mig tilbage og forklare, at jeg kom fra en specialskole.
Damen blev flov.
Men det var for sent.
Det satte sig i mig.
Jeg var bange for at bruge offentlige toiletter i flere år efter.
⸻
Hvorfor deler jeg det?
Fordi… havde jeg haft en solsikkesnor den dag – så havde damen måske tænkt sig om en ekstra gang.
Måske havde jeg været fri for den oplevelse.
⸻
Det er derfor solsikkesnoren er vigtig.
Ikke for at snyde.
Ikke for at få særbehandling.
Men for at gøre verden en lille smule tryggere for dem, der kæmper usynligt.
Så husk:
De børn, der bliver kritiseret lige nu, har ikke valgt det her.
De er ikke dovne.
De bærer snoren, fordi det gør verden lidt mindre overvældende – og lidt mere mulig.
– Mathias Vinsten Munk
Følg gerne med på LinkedIn og Facebook - der deler jeg jævnligt ud af mit arbejde
Mathias Vinsten Munk


